0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Italiensk strejke aflyser fly til og fra København

Italienske flyledere strejker i 12 timer mandag, og det kan forstyrre ferien for nogen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omkring 5-600 personer, der mandag skal rejse mellem Italien og Danmark med SAS, kommer ikke med deres planlagte fly.

Det oplyser SAS’ fungerende pressechef i Danmark, Alexandra Lindgren.

Det sker, fordi flyveledere i Italien strejker mellem klokken 08-20 mandag, skriver luftfartsmediet Check-in.

I alt fire af SAS’ ankomster og afgange til og fra Københavns Lufthavn aflyses som følge af strejken. Det er flyvninger til og fra Milano og Rom.

»Vi ombooker alle, men det er svært, så det kan tage lidt tid«, siger Alexandra Lindgren.

Hun oplyser, at man løbende vil få information på sms eller e-mail, hvis man er ramt af aflysninger, og at man derfor ikke selv skal foretage sig noget.

Af Københavns Lufthavns hjemmeside fremgår det, at også en afgang og en ankomst fra Rom med Ryanair er aflyst.

Pressemedarbejderen i SAS fortæller, at det er omkring 1700 skandinaviske SAS-passagerer, der påvirkes af strejken.

De italienske flyvelederes strejke kommer til at berøre flyvninger til og fra italienske lufthavne og luftrummet over Italien.

Der vil også være industrielle sympatiaktioner i flere italienske lufthavne mellem 13 og 17.

Det italienske flyselskab Alitalia har på grund af strejken været nødt til at aflyse 130 flyvninger.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere