I september sidste år åbnede et nyt hotel med næsten 400 værelser i skibsværftet B&W’s gamle hovedsæde på Christianshavn blot 200 skridt fra metrostationen på torvet. Det var en international kæde, NH Collection, der åbnede sit første hotel i Danmark og dermed blev en del af det hotelboom, som København og Danmark oplever i disse år.
Forvandlingen af Ørkenfortet, som var kælenavnet for B&W-bygningen, var planlagt, før nogen havde hørt om corona. Det blev lidt af koldstart for det nye hotel.




























