Mere end 100 ortodokse jøder blev i sidste uge afvist af det tyske luftfartsselskab Lufthansa. De ortodokse jøder var på vej fra den amerikanske storby New York til den ungarske hovedstad Budapest, da de ifølge avisen The Jewish Chronicle blev kollektiv afvist under et flyskifte i det tyske trafikknudepunkt Frankfurt.
De ortodokse jøder klædt i traditionelt jødisk tøj var på en pilgrimsfærd til Ungarn, da de af medarbejdere i lufthavnen blev nægtet at stige om bord på Lufthansas fly fra Frankfurt til Budapest. Baggrunden for afvisningen var, at en mindre del af de ortodokse jøder havde nægtet at bære det obligatoriske mundbind under flyvningen fra New York til Frankfurt.



























