For tre år siden begyndte Andrew Simons at blive tiltagende desperat over, at der ikke fandtes et seriøst klimabevidst alternativ, når han skulle frem og tilbage mellem Schweiz, hvor han bor, og Storbritannien, som han kommer fra. Der var ingen færger, der hang sammen med offentlig transport. Alt var lagt an på bilkørsel. Men så slog det ham, at man måtte kunne udnytte alle de fine sejlbåde, der ligger og duver i de små havne på begge sider af kanalen.
Nu har han så søsat firmaet SailLink, der i september går i gang med en testfase med to daglige sejladser over Kanalen med båden ’The Mago Merlino’. Rejserne mellem Dover og Boulogne-sur-Mer er stort set udsolgt i SailLinks testperiode.




























