Hvem har ikke drømt om at suse ned ad floden Themsen i en Sunseeker Superhawk 34-speedbåd som James Bond i filmen ’The World is Not Enough’. Eller hvad med at sejle i en yacht langs Côte d’Azur til Casino de Monte-Carlo a la ’Golden Eye’. Måske frister en helikoptertur over de snedækkede Ötztal-alperne i Østrig, hvor ’Spectre’ blev optaget, ovenikøbet i selskab med special effect-veteranen Chris Corbould.
Muligheden er der, hvis du vil betale fra 18.500 dollars (127.000 kroner) for en femdages tur til 73.500 dollars (504.000 kroner) for hele pakken over 12 dage.


























