Tunesien har en ambition om at ville være mere end generisk all inclusive-turisme – og lokke danskerne tilbage med kultur, historie og smukke landskaber. Her er fem anbefalinger til det lettere oversete nordafrikanske land.

Fem eksotiske oplevelser væk fra Tunesiens badebyer

Tunesiens oprindelige indbyggere har i hundredvis af år kunnet leve i nogenlunde fred for fremmede magter i huler i det sydlige Tunesien.
Tunesiens oprindelige indbyggere har i hundredvis af år kunnet leve i nogenlunde fred for fremmede magter i huler i det sydlige Tunesien.
Lyt til artiklen

1. Tilbagelænet luksus uden for Tunis

Sidi Bou Said. De smukke hvidkalkede huse med de endnu smukkere blå døre kan få selv en billedskøn græsk flække til at blegne. Sidi Bou Said lige uden for hovedstaden Tunis er med sin tilbagelænede charme og diskrete luksus der, hvor både turister og velhavende lokale intellektuelle tager hen for at få en pause fra byens støj og kaos – og ikke mindst nyde udsigten over Middelhavet. Her hilser man på hinanden, og selv de mange katte spinder charmerende, som var de skolet til det.

Før i tiden husede byens små paladser rigmandsfamilier fra Tunis. I dag er flere af villaerne åbne for offentligheden. Man stikker bare hovedet ind. Det er hyggeligt at slentre rundt i de smalle gyder og passager og op og ned ad trapper. Pludselig dukker endnu et udkigspunkt op. Når sulten eller tørsten melder sig, kan man søge hen til en af de tilbagelænede cafeer, snackboder eller restauranter og samle energi til at gå på opdagelse i de små gallerier, kirkegårde eller keramikbutikker. Skåle og tallerkner er håndlavede i byen – i hvert fald ifølge sælgerne og stemplet i bunden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her