En dæmning, som samtidig er et budhistisk tempel. Et universitet, et marked og et troscenter, der giver et indblik i de buddhistiske munkes religiøse praksis. Og så en hel ny lufthavn. Alt sammen bundet sammen af en række broer over de 35 floder i området, som er en form for ’social infrastuktur’, der på en gang forbinder og er byens vigtigste destinationer.
Mindfulness City skal den nye by på grænsen til Indien i det sydlige Bhutan hedde. Der, hvor byen Gelephu, som har lige under 10.000 indbyggere, i dag ligger. Det er det danske arkitektfirma BIG, der har tegnet planerne for den nye by, som vil strække sig over et område på lidt over 1.000 kvadratkilometer.




























