Det skal du opleve i Edinburgh lige nu
Kultur og byliv
Er du i Edinburgh for første gang, skal du selvfølgelig nyde udsigten over byen fra Edinburgh Castle, gå i kongernes fodspor på The Royal Mile og spadsere gennem den smukt planlagte New Town med de imponerende victorianske ejendomme.
Men glem heller ikke bydelen og haveområdet Leith, der i dag huser en række af byens bedste restauranter. Et af de mest interessante bygningsværker af nyere dato er det skotske parlament, der er tegnet af den nu afdøde catalanske arkitekt Enric Miralles.
Mad Edinburgh har de seneste år udviklet sig til glimrende madby – og det er ikke kun byens fem Michelin-restauranter, der er værd at opleve. Helt nye spisesteder der i tidens ånd fokuserer lokalt skyder op rundt om i byen, og som det ses i andre storbyer fra New York til København skrues der op for blusset og ambitionerne i køkkenet, mens rammerne og betjeningen bliver stadig mindre formel.


























