Om man står i supermarkedet, på apoteket eller i en pub, er billedet overalt i Edinburgh det samme. Kvinden bag kassen fortæller om sin tur til Danmark i 1984, taxachaufføren fortæller om søsterens bryllup, og på pubben bliver man hurtigt inddraget i diskussionen af monarkiets berettigelse eller den igangværende rugbysæson. Det er umuligt at bevæge sig rundt i byen uden at slå en sludder af med beboerne.
Edinburgh er hverken en storby eller en provinsby, måske snarere en stor by. Den er kosmopolitisk, men heller ikke mere fremmed, end at vennerne aldrig er mere end en halv time væk, pubben nede for enden af vejen, og hvor enhver gåtur gennem gaderne på vej fra A til B er en vandring i arkitektoniske perler på alle sider.


























