Vi er landet i New York. Og med det samme sættes kursen mod en lang række gode, spøjse og mindeværdige madoplevelser, der skal udgøre omdrejningspunktet for en dekadent miniferie i den amerikanske storby på østkysten.
Turen Går Til-rejsebøgernes redaktionschef, Tom Nørgaard, er på intens drengetur, og spillereglerne er enkle: Åbenhed er nøgleordet, og der må ikke skeles til menukortets priser.