Man kan næsten dufte kaffen på Karen Blixens farm, når man træder ind i lobbyen på det femstjernede Sarova Stanley Hotel.
Bygningen, der er et studie i viktoriansk koloniromantik, er Nairobis første hotel og stammer fra 1902, da en visionær kvinde ved navn Mayence Bent besluttede sig for at åbne et hotel, da Kenyas hovedstad ikke var meget mere end et par bygninger og en trinbrætstation.




























