Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

optaget. Hotelpriserne skrues i vejret i næste uge, hvor Bella Center er rammen om en stor konference, og flere krydstogtskibe anløber byen. Men høje priser på overnatning kan skade København på sigt gog gøre det sværere at tiltrække konferencen, lyder kritikken.

optaget. Hotelpriserne skrues i vejret i næste uge, hvor Bella Center er rammen om en stor konference, og flere krydstogtskibe anløber byen. Men høje priser på overnatning kan skade København på sigt gog gøre det sværere at tiltrække konferencen, lyder kritikken.

Hoteller
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I næste uge koster et hotelværelse i København op til 10.000 kroner

Opskruede hotelpriser er »skadeligt« for byen, lyder kritik.

Hoteller
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krydstogtskibe, højsæson for turister og ikke mindst en stor medicinsk kongres i Bella Center. Der er tryk på København i næste uge – så meget, at det stort set er umuligt at støve et hotelværelse op.

Det er godt for den danske hovedstad, men skaber også intern ballade i hotelbranchen og negative oplevelser for gæsterne. For priserne er presset så højt op i dagene 8.-12. juni, at hotelværelser på 2-3-stjernede hoteller koster fra 7.000 til 10.000 kroner for en overnatning.

Eksempelvis koster et enkeltværelse uden eget badeværelse på det 2-stjernede Rent a Room Copenhagen 6.600 kroner 8. juni, mens 3-stjernede Copenhagen Star Hotel på Vesterbro samme dato har et ledigt værelse på 14 m2 og med tre enkeltsenge; prisen er knap 9.500 kroner. Til sammenligning kan man en dag i september booke en overnatning for under 700 kroner samme sted.

Det er for groft, siger Allan L. Agerholm. Han er koncernchef i BC Hospitality Group, der både omfatter konferencesteder, bl.a. Bella Center, og flere hoteller. Han er desuden bestyrelsesformand for VisitDenmark.

Jeg har sjældent oplevet noget lignende

»Jeg hverken kan eller må blande mig i hotellernes prisdannelse, men jeg har sjældent oplevet noget lignende, og det er desværre ikke isoleret til dette hotel. Den her form for prisdannelse er decideret skadelig for Københavns evne til at vinde kongresser i fremtiden. Det er ekstremt kortsigtet profitmageri, og det er ufatteligt, at man ikke kan tænke langsigtet«, siger han til til branchesitet Standby. Holdningen har han efterfølgende bekræftet over for Politiken.

Kritik er unuanceret

Martin Trolle Thomsen er administrerende direktør i Hotel Property Group, som ejer fire hoteller og driver to, herunder Copenhagen Star Hotel. Til Politiken siger Martin Trolle Thomsen, at det kun drejer sig om 3-4 værelser, der sælges i prislejet 7.000-10.000 kroner. Derfor mener han, kritikken er unuanceret.

»Vi har 134 værelser og sælger 2-3 værelser til overpris, fordi vi kan, den sidste uge op til kongressen. De par værelser svarer til 2 pct. af værelseskapaciteten, og det tror jeg ikke vil påvirke kongresmarkedet«, siger Martin Trolle Thomsen, der afviser, at det er en kortsigtet strategi for at tjene flest mulig penge. Han mener i stedet, at Allan L. Agerholm burde sætte sig ind i sagen, før han kommer med sin kritik.

Hotellernes brancheorganisation, Horesta, vil ikke tage stilling til prissætningen på hotellerne, lyder det fra formand Jens Zimmer Christensen.

Medlemmerne skal overholde loven, der siger, at man ikke må afkræve hotelgæsten en højere pris end den, der er annonceret med. Hvor højt et prisloft, der må være på hoteller, står der intet om i loven.

Men, siger Jens Zimmer Christensen, sætter man prisen for højt, risikerer man, at man ikke får lejet hotelværelset ud, eller at gæsten ikke synes, oplevelsen står mål med prisen.

»Derfor skal hotellerne tænke sig om. Tager man fejl, når man sætter prisen, får man ikke solgt værelserne eller risikerer at blive straffet i form af dårlige anmeldelser«, siger han og tilføjer:

Hoteller støvsuget

»Hvad Allan L. Agerholm udtaler, står for hans egen regning, men jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt at inddrage navngivne virksomheder, når man diskuterer principielle problemstillinger«.

Storkøbenhavn havde ifølge Horesta seneste opgørelse fra marts måned 17.500 hotelværelser. 2016 er det største kongresår for København nogensinde med 100.000 forventede gæster. Hver gæst gæst bruger i snit 3.100 kroner i døgnet på overnatning, transport m.m. Det vil indbringe København omkring 1,2 mia. kr. i år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil man overnatte i hovedstaden de omtalte dage i næste uge, må man kigge langt efter et værelse hos Scandic, der ellers har 8 hoteller i Københavns centrum og omegn. Hotellerne tegner sig tilsammen for cirka 1.800 værelser, og de er alle booket i hele kongresperioden.

»Der er fuldstændig støvsuget, også på hotellerne helt ud til Roskilde, Hvidovre, Glostrup og Eremitagen (i Lyngby, red.). Man skal helt til Ringsted for at få et ledigt værelse«, fortæller Casper Puggaard, salgs- og marketingdirektør i Scandic Danmark.

Wonderful Copenhagen: Høje priser kan skade København

Han vil ikke ud med, hvilken indvirkning de mange gæster har på Scandic-hotellernes priser. Som det er generelt i branchen, styrer udbud og efterspørgsel priserne.

Det ville være problematisk, hvis København endte i kongresarrangørernes ’sorte bog’

»Men samtidig har vi selvfølgelig en interesse i at balancere den kort- og langsigtede jagt på profit. Det ville være problematisk, hvis København endte i kongresarrangørernes ’sorte bog’, og det har vi bestemt ingen interesse i hverken som hoteludbyder eller som by«, siger Casper Puggaard.

Jonas Wilstrup, underdirektør samt chef for Wonderful Copenhagens kongressekretariat, siger, at der er fri prisdannelse, så organisationen kan ikke gøre noget ved de opskruede priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er klart, at det på den lange bane kunne skade vores mulighed for at tiltrække internationale kongresser, fordi det kan skubbe til opfattelsen af, at København er en ufattelig dyr destination«.

I oktober huser København endnu en stor kongres, hvor der forventes udsolgte hoteller.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Anne Louise Leth eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden