Nordfrisland en oplevelse
Nordfrisland i Slesvig-Holsten byder på smukke byer, hauberger, diger, marsklandskab og masser af gæstehuse til overkommelige priser – dvs. 50-60 euro for en familie. Muslingesæsonen er i gang, der er masser af lammekød, der er de små lækre nordsørejer og meget mere udi den kulinariske verden.
I Husum kan man sidde på havnen og virkelig opleve ebbe og flod, i Frederiksstad – en af de smukkeste gamle danske byer – opleve den særegne byggestil med gavlhuse. Den synagoge, der holdt stand længst under naziregimet, ligger i Frederiksstad. Der er Tønning og Sankt Peter Ording. Og hvis man vil en heldagstur til Helgoland, er der flere forskellige havne at sejle fra. Prøv det, det er noget ganske andet.




























