Den svenske vandmølle
I Sverige på højde med Varberg ligger Ästad Gård. Der har en bondemand lavet saunaer ved en gammel vandmølle. Nede i mølledammen under vandet er der en brændefyret sauna.
Den ene væg er en stor glasrude, så man kan sidde og svede, mens man kigger ud på fiskene, der svømmer forbi – hvis ikke det er ham, der før sad på bænken ved siden af dig, der er nede for at afkøle sig i mølledammen. Ud over at det er en meget velfungerende sauna, er det også en fantastisk oplevelse.


























