Lune boller og kakao
Er du i Aarhus på en kold vinterdag, er der ikke noget bedre end at tage ud til Skovmøllen ved Moesgård. Her kan du i de lavloftede og lune stuer nyde hjemmebagte boller og varm kakao mens vinden rusker i træerne udenfor. Når du har fået varmen, kan du gå en flot tur langs Giber å ned til stranden og havet, inden du vender tilbage til storbyens stress og jag.
Sara Springborg, Risskov




























