1. Saltmine ved Krakow
Kun 10 km fra Krakow ligger Wieliczka-saltminen, der går ned til 135 meter under jorden. Der er 245 kilometer lange gange og 2.400 rum at udforske, nogle fyldt med udskårne saltskulpturer af bl.a. Jomfru Maria og den daværende polske pave, Johannes Paul II.
Flere steder glimter kønne grønne småsøer i dybet. Pludselig åbenbarer der sig en stor kirke med højt til loftet og glitrende lysekroner, altre og figurer med indbygget lys i. Tilfældigvis er et stort kirkekor på besøg, så vi får en ekstra, uforglemmelig oplevelse, da de begynder at synge. Der er en utrolige akustik her under jorden.



























