Hvad nytter det, at maden er god, hvis omgivelserne er triste og kedelige? Omvendt kan den skønneste udsigt få et middelmådigt måltid til at smage lidt bedre. Men hvorfor ikke kombinere de to og nyde lækker mad til nogle af verdens bedste udsigter. CNN har kigget rundt i verden og fundet ti restauranter, hvor der både er noget godt for ganen og for øjnene. Velbekomme.
Asiate, New York City, Mandarine Orientale
Med næsten fem meter høje vinduer fra gulv til loft er der både godt udsyn og god udsigt fra Asiate, som ligger på 35. etage på Manderine Orientale hotellet i New York. De imponerende vinduer byder på et skønt vue over New Yorks grønne åndehul, Central Park, og til midtown Manhattans glitrende lys og dominerende skyskrabere.




























