En bro på 579 meters længde prøver nu at stjæle opmærksomheden fra Hoover Dam i ørkenområdet mellem Nevada og Arizona, USA. Netop Hoover Dam går ellers for at være et af de mest spektakulære bygningsværker i landet, men får nu konkurrence af den nye bro.
Broens bue spænder nemlig 320 meter, og det skulle være den længste i den vestlige verden. Broen rager 271 meter op over Colorado-floden, og dermed skulle det være den niende højeste bro i verden, skriver den lokale avis Las Vegas Sun.




























