Hverdagen er fyldt med stress og larm. Kollegaer og chefer, der hiver i dig. Mobiler, der ringer, mails i en lind strøm og larm fra tv, radio og Ipods. Selv på ferien er der langt fra ro. Det larmer fra naboværelset på årets strandferie og trafiklarmen i storbyen får dine ører til at folde sig sammen. Der findes heldigvis stadig steder i verden, hvor du kan vælge støjen og stressen fra. Rejsesitet Forbes Traveller har været på jagt efter stilheden og har fundet verdens 10 mest stille steder.
1. Loch Lomond, Skotland
Efter Loch Ness er Loch Lomond nok Skotlands mest berømte sø, og områdets skønhed og stilhed er højt besunget. Det er som om, at de grønne, frodige bjergsider, som omgiver søen, opsluger alle lyde, så kun den bølgernes blide bevægelser mod kysten står tilbage. Her er i øvrigt ingen myteomspundne monstre, som turistflokke tramper rundt efter – kun fred og ro. Det bedste af højlandet - Se vores guide til Skotlands seværdigheder




























