Der skal 1,5 millioner klodser, overblik og en sikker hånd til at bygge den kommende sæsons store nyhed i Legoland - et Star Wars-univers.
Parken opbygger syv af de mest populære scener fra de seks Star Wars-film og den animerede TV-serie Star Wars: The Clone Wars i legoklodser. Børn og barnlige sjæle vil kunne opleve Darth Vader og hans stormtropper og andre velkendte figurer, der vil være op til to meter i højden og vil kunne bevæge sig.



























