For ti år siden brugte jeg min sommerferie fra universitetet på halvanden måneds solotur i Mellemøsten. Hjemvendt fra turen kunne jeg ikke tænke på andet end at gense det egyptiske paradis, beduinbyen Dahab på Sinaihalvøen, jeg havde fundet undervejs. Dengang et uspoleret, afslappet sted uden megen turisme.
Efter at have afværget et salg af egen krop for 50 kameler af en flommefed beduin med tre tænder i undermunden ved en grænseovergang stod jeg derfor kort efter glad og fro tilbage med klipklapperne plantet i byen efter den lange rejse dertil via Israel.




























