Det kunne da være meget sjovt at rende ind i Clint Eastwood på vej ned til morgenmaden, møde Olivia Newton-John i spa-området eller at kunne fortælle til naboer, familie og venner, at du på turen til New York overnattede en enkelt nat på Robert de Niros hotel i Greenwich Village. I hvert fald er der noget mere pondus i den slags kendis-faktor-historier end i at have overnattet på Kølpinernes badehotel i Nordsjælland, selv om det dog også kunne være skægt.
Vi har fundet 10 hoteller rundt om i verden, der ikke blot er drevet af folk, som du kender fra film-, musik- eller modebranchen, men som også vil give dig nogle fantastiske hoteloplevelser.




























