Se her, hvordan du kan vinde et ophold for to til Salzburg
'To tårne i Kuala Lumpur
I filmen ’Lokkeduen’ fra 1999 med Sean Connery og Catherine Zeta-Jones klatrede Connery i bedste uforfalskede Hollywood-stil rundt både uden på og inden i de to tårne, Petronas Twin Towers, i svimlende højder. Vi nåede kun halvvejs op i tårnene til The Skybridge, hvor der er en udsigtsplatform ved 41. og 42. etage i 170 meters højde. Der er gratis adgang til Skybridge tir.-søn. kl. 8.30-17.30, men det er klogt at gå derhen dagen før for at stille sig i kø og få fingre i en af de omkring 1.000 billetter, der uddeles per dag. De 452 m høje tårne svajer mærkbart en ganske lille smule med vinden, som de skal af statiske årsager, men for at undgå, at folk bliver dårlige, når de træder ud på den glasklædte himmelbro, så er glasruderne konstrueret således, at de forstørrer, så det optisk såmænd kun føles, som om man er oppe i 4. sals højde. Dog har man et enestående kig ud over Malaysias smukke, multikulturelle og farverige hovedstad.




























