Danmarks nuværende slogan hedder ’Denmark – feel free’. Norges lyder ’Norway – powered by nature’. I Grønland lyder løftet til potentielle besøgende ’Greenland – you’ll never forget it’. Og Bangladesh’ helt nye slogan lyder ’Beautiful Bangladesh’ – som afløser ’Come to Bangladesh before the tourists’. Men virker de, de her mere eller mindre geniale mottoer?
"Ja, når de taler til både rationale og følelse og i øvrigt holder, hvad de lover, så gør de," lyder det fra Tom Richter Hansen, der er tekstforfatter i Danmarks ældste reklamebureau, Sylvester Hvid & Co.




























