Frygt for mangel på udlejningsbiler

Lyt til artiklen

Påskeferien kan være i fare, hvis den skal foregå i udlejningsbil i Spanien – vel at mærke, hvis bilen ikke er bestilt endnu. Det er især galt på Mallorca og De Kanariske Øer (billedet), som netop nu oplever en ekstra kraftig tilstrømning af turister. Mange af dem ville oprindelig have holdt ferie i f.eks. Tunesien, men de langvarige uroligheder forskellige steder i Nordafrika, betyder, at mange har ændret rejseplanerne og holder sig til nære mål i Europa, skriver den tyske bilistorganisation Adac.

Gå på nettet i din udlejningsbil Herfra lyder det, at det kan være umuligt at finde en udlejningsbil, hvis den ikke er bestilt på forhånd. Og hvis man alligevel er heldig og finder en bil, er det måske en i de dyrere klasser. Eller også benytter udlejeren situationen til at skrue prisen ekstra højt op. Alene på De Kanariske Øer ventes der i påskeugen 300.000 flere gæster end oprindelig forudset, oplyser Adac, og det tilskrives urolighederne i Nordafrika. Det er langtfra første gang, at der meldes om mangel på udlejningsbiler på de spanske øer. Efter finanskriseåret 2008 skruede udlejningsselskaberne kraftigt ned for vognparkernes størrelse, og det er uvist, om antallet af biler er kommet op på niveauet fra før krisen igen. Også på fastlandet i Europa kan der opstå mangel på udlejningsbiler, men her er det nemmere at flytte biler fra én by til en anden for at dække behovet. Derimod er det sin sag pludselig at få sendt et par tusinde biler til Mallorca for at dække et kortvarigt behov.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her