Lange køer ved indtjekningsskranker og sikkerhedskontrol. Masser af mennesker, der sveder i sommervarmen, små børn, der skriger, eller større børn, der larmer. Du kan godt forberede dig på ventetid i lufthavnen, hvis du skal flyve på ferie en af de næste par dage.
Sommerens største rejsedage falder nemlig allerede den kommende weekend. Og Københavns lufthavn i Kastrup forventer op mod 150.000 passagerer, der skal enten fra, til eller igennem lufthavnen de næste to dage.



























