Den 2. juli kunne det være gået gruelig galt: To passagerfly fra SAS og Finnair var 300 meter fra at kollidere i luften 11 kilometer over den midtsvenske by Östersund. Det skriver Länstidningen i Östersund.
De svenske luftfartsmyndigheder og havarikommissionen efterforsker nu, hvordan det kunne gå til, at de to store passagerfly fløj i samme højde og nærmede sig hinanden på skærende kurs, så der var risiko for kollision.




























