Men de ekstra kilo per kuffert kan føre til flere skader for bagageoperatørerne, frygter arbejdsmediciner. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.
"I forvejen ser vi mange skader i ryg, skuldre og knæ hos de ansatte i Kastrup Lufthavn. Og det er allerede ved en gennemsnitsvægt per kuffert på 15 kilo, så det vil være uforsvarligt at sætte vægten op. Det vil give flere skader," siger Sigurd Mikkelsen, arbejdsmediciner ved arbejdsmedicinsk klinik i Glostrup, til Nyhedsbrevet 3F.




























