Det er ingen hemmelighed, at den internationale flytrafik er miljøets onde ånd. Men flyet på billedet ovenfor kan være fremtidens svar på en del af miljøforureningen.
Eksperter fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har nemlig udviklet en ny flyvemaskine for NASA, som skal kunne fragte passagerer, og som bruger 70 pct. mindre brændstof end et almindeligt rutefly. Samtidig larmer det mindre og udleder færre kvælstofoxider, som er skadeligt for ozonlaget.




























