Under en inspektion på et fly fra Delta Airlines fandt det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) spor af både rotteafføring og rottegift. Det skriver rejsenyhedsbrevet tic.travel.
Fundet skete på et fly i Atlanta, USA, i perioden mellem den 26. januar og 2. februar i år. Og der var ikke tale om uskyldige rotteefterladenskaber i bagagerummet eller et lignende sted, men i loftspanelerne over pantryet, hvor der opbevares mad og drikkevarer.




























