Nogle gange er tid vigtigere end pris. For eksempel hvis man skal på en weekend-storbyferie fra fredag til søndag og derfor helst vil flyve ud morgen og hjem aften. Eller hvis man rejser med små børn og ikke orker at skifte fly undervejs eller at skulle møde i lufthavnen klokken fem om morgenen.
Til de tilfælde har Google nu introduceret en ny funktion, der gør det muligt at se samtlige direkte fly fra en by til en anden i løbet af en uge.




























