0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SAS tager pis på Uffe - og sig selv

Flyselskabet har skiftet Uffe Ellemann-Jensen ud med Johnny Reimar i nyt reklamespot.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SAS
Foto: SAS
Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fly og lufthavne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange danskere har de sidste par år nok gentagne gange set Uffe Ellemann-Jensen blandt små japanere i en elevator. Den tidligere udenrigsminister har været en blandt flere 'stjerner' i en række reklamefilm for flyselskabet SAS med temaet »Så godt som hjemme«.

Men nu skal der andre boller på suppen i SAS. Flyselskabet skal ikke kun være det foretrukne blandt danske forretningsfolk - også 'almindelige' danskere skal vælge SAS, mener selskabets nye marketingdirektør, den kun 33-årige Robin Kristensen.

»Vi har rigtig godt fat i forretningskunderne i dag. Men det er ikke her, vi finder den fremtidige vækst. Hvis vi skal vokse, skal vi havde fat i dem, der ikke rejser med os i dag, og det er almindelige danskere, som alt for ofte har en opfattelse af, at vi er for dyre«, siger Robin Kristensen til Børsen.

Johnny leger Uffe

Derfor er Uffe Ellemann-Jensen skiftet ud med dansktop-sangeren Johnny Reimar, der til forveksling ligner den tidligere udenrigsminister - dog i en lidt lavere udgave. I det nye reklamespot optræder Johnny i præcis de samme situationer som Uffe Ellemann gjorde i den første reklamefilm, men i den nye holder Reimar hele tiden et prisskilt op foran sig.

Og sloganet »Så godt som hjemme« er i det nye spot skiftet ud med »Så godt som billigt«.

»Vi gør lidt grin med, at vi måske har trængt os selv op i en krog, som vi helst skal ud af igen«, forklarer Robin Kristensen til Børsen.

LÆS ARTIKEL

Samtidig har SAS valgt at åbne en ny rute til den populære spanske ferieø Mallorca - i stedet for endnu en forretningsrejse-afgang til Stockholm.

Ifølge Børsen ligner det nye reklamespot en kreativ voldtægt af det æstetiske univers, som SAS har opbygget gennem de seneste år, men den nye marketingdirektør mener ikke, at selskabet nu sætter deres værdier over styr.

»Vi prøver blot at sige, at hvis vi var en bil, var vi en Volkswagen, og hvis vi var et varehus, var vi IKEA. Vi er for alle«.

Trænger buskabet igennem med den nye reklamekampagne? Døm selv her:

Læs mere: