Hvis S og SF efter valget får gennemført deres forslag om en passagerafgift på flyrejser, kan det blive en dyr fornøjelse at være transferpassager. For de kan komme til at betale op til 225 kroner i afgift.
Forslaget vil ramme de rejsende, der kommer fra en indenrigslufthavn som Billund eller Aalborg med et selskab til Københavns Lufthavn og som skal flyve videre med et andet selskab, eksempelvis et lavprisselskab. De passagerer skal betale tre gange passagerafgift for deres returrejse.




























