Udover benzintanke og supermarkeder findes der vel næppe nogen anden type bygningsværk end lufthavnen, der er omgærdet af dårlig arkitektur, ligegyldighed over for design og en enestående international fornemmelse for grimhed.
Bevares, der findes også smukke lufthavne, som er arkitektoniske perler. Eksempelvis Norman Fosters nye Beijing International Airport, Barajas i Madrid og Sydkoreas Incheon, der for nylig er blevet kåret som verdens bedste lufthavn for sjette gang i træk.




























