Københavns Lufthavns vokseværk vil gavne passagerer

Vokseværk. Københavns Lufthavn vil blandt andet satse mere på interkontinentale ruter.
Vokseværk. Københavns Lufthavn vil blandt andet satse mere på interkontinentale ruter.
Lyt til artiklen

Københavns Lufthavn har vokseværk og drømmer om at rykke op i sværvægtsklassen for at konkurrere med Europas store lufthavne i Amsterdam og Berlin. Lufthavnen vil være et stort trafikknudepunkt, en såkaldt hub, i verdensklasse, der skal tiltrække passagerer fra de omkringliggende lande. Men lufthavnen skal ikke bare vokse. En mere moderne og større Københavns Lufthavn skal være til gavn for alle passagerer – også dem, der har Danmark som udgangspunkt. Det siger administrerende direktør i Københavns Lufthavn Thomas Woldbye, som tilføjer, at der ikke er tale om en revolution, men en evolution. »Vi er allerede en trafikknudepunktslufthavn, en hub, og derfor kigger vi på lufthavne som Amsterdam, Berlin og Helsinki frem for dem i Oslo og Stockholm, som har en langt større andel af indenrigspassagerer end os. Det er grunden til, at vi måler os med de tre første og derfor satser på flere interkontinentale ruter. Vi skal have flere end de 24, vi har nu, og vi skal have skabt forbindelse til de store metropoler rundt omkring i verden, men det skal selvfølgelig være bæredygtigt«.

LÆS ARTIKEL Det sker der bag kulisserne, når du forlader flyet

Passagerer fra Norden og Baltikum
Især Brik-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, er vigtige destinationer for lufthavnen, og der vil jagten komme til at stå. For at få de interkontinentale ruter er det nødvendigt med regionale føderuter, for man kan ikke fylde daglige ruter til New York og Tokyo med københavnere. Der er det nødvendigt med passagerer fra Norden, Baltikum og det øvrige Nordeuropa.

Målet er fortsat at bevare en kompakt lufthavn, så eksempelvis transfertiden kan holdes på det nuværende gennemsnit på 30 minutter, og at rejsetiden skal være så kort som muligt. Det er ikke meningen, at passagererne som i Paris skal tage toget fra den ene terminal til den anden.

Den gennemsnitlige ventetid ved sikkerhedstjekket på tre et halvt minut mener Woldbye også kan bevares i fremtiden. Bagageudleveringen er flyselskabernes og deres handleres ansvar, men lufthavnen arbejder sammen med de to for at forbedre udleveringen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her