Rejsebureaet Spies har omkring 1.100 gæster, der i den kommende tid skulle være fløjet på individuelle ferier med Cimber Sterling. Det handler om rejser til destinationer som Barcelona, Rom og Malaga.
Spies melder her til morgen ud i en pressemeddelelse, at selskabet har valgt at sikre ferien for disse gæster og derfor vil finde nogle andre flyafgange til de berørte gæster.




























