For et par år siden var der tre, nu er der to, og i 2012 er der kun én – vi taler om antallet af lufthavne i Berlin.
Tempelhof lukkede 30. oktober 2008, og efter planen lander de sidste fly 2. juni 2012 i de to nuværende lufthavne, Tegel og Schönefeld. 3. juni 2012 letter første fly fra Berlin Brandenburg International, eller Willy Brandt-lufthavnen, som dens folkelige navn vil blive. Den nye lufthavn kommer til at ligge på dele af Schönefelds nuværende areal.




























