Danske flyrejsende gider ikke redde klimaet

Lyt til artiklen

Selv om mange flyrejsende giver udtryk for, at de er bekymrede over klimaet og CO2-udslippet, er flertallet ikke så bekymrede for fremtidens miljø, at de er rede til at betale klimakompensation. Det svenske rejsemagasin Vagabond har netop offentliggjort en undersøgelse blandt Sveriges førende rejsebureauer, som viser, at ikke engang 1 ud af 100 rejsende svenskere betaler klimakompensation til f.eks. træplantning i forbindelse med en flyvning.

LÆS OGSÅ Klimaet rager os, når vi rejser på ferie

For bare tre år siden var cifrene 20 procent hos eksempelvis rejsearrangøren Fritidsresor.

Små beløb er aflad
»Klimakompensation var et modeord for nogle år siden. Nu er det nærmest stendødt«, skriver Vagabonds chefredaktør Tobias Larsson.

Stort bedre ser det ikke ud i Danmark. Salgsdirektør i Star Tour Stig Elling »vil ikke sige, at klimakompensationen er stendød, men det er tæt på. Det er meget, meget få rejsende, som betaler klimakompensation«.

Flyselskaber vil give kunderne iPads for at spare CO2 »På klimasiden har vi dog succes med, at Star Tour giver 5 kroner, hvis kunden også betaler 5 kroner til klimaprojekter i forbindelse med købet af rejsen. 52 procent vælger at betale, og jeg ved godt, at det kun er 5 kroner, men alligevel. Måske er der en form for aflad i det, men jeg foretrækker at se det fra den positive vinkel, at vi er opmærksomme på klimaforandringerne«, siger Stig Elling. Interesse for social ansvarlighed Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo Rejser, er knap så pessimistisk som Stig Elling. Akkurat som Star Tour samarbejder Apollo med organisationen Green Seat, hvor kunderne kan indbetale klimakompensation, når de booker deres rejse. Green Seat arbejder for at mindske CO2-udslippet i forbindelse med flyrejser og investerer i miljøvenlige projekter rundt omkring i verden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her