Luftfart i Nepal er nødvendig, men farlig. Inden for de senere år har der været flere fatale flystyrt.
Lufttrafik spiller en afgørende rolle i det bjergrige Nepal, hvor vejnettet er mangelfuldt. Turister, bjergbestigere og religiøse på pilgrimsrejser benytter sig i stigende grad af små fly, når de skal nå de fjerne og svært tilgængelige områder.




























