Problemerne fortsætter for den amerikanske flyproducent Boeing, som igen trækker overskrifter på grund af selskabets Dreamliner-model.
Der er fundet »hårfine revner« i vingerne på 40 Boeing 787 Dreamliner-fly, som er ved at blive produceret i Japan, oplyser selskabet. Boeing understreger, at der ikke er nogen ødelagte vinger på de fly, som allerede er taget i brug af flyselskaberne.




























