Der er penge til masser af rejser til EU-borgere, hvis altså bare flypassagererne var bedre til at gøre deres krav gældende, når de oplever forsinkede eller aflyste fly.
Sidste år snød de europæiske flyrejsende sig selv for omkring 240 millioner euro (cirka 1,8 milliarder kroner). Det skriver rejsenyhedsbrevet standby.dk, der citerer den tyske hjemmeside refund.me for udregningen.




























