Udsigten til en strejke blandt kabinepersonalet i det norske lavprisselskab Norwegian får ikke selskabets topchef, Bjørn Kjos, til at række en hånd ud. Tværtimod.
I forbindelse med selskabets kvartalsregnskab onsdag slog Bjørn Kjos fast, at han ikke vil gå på akkord med, hvordan selskabet skal drives.



























