Luftfartsbranchen og it-specialister over hele verden vil formentlig holde et vågent øje med den it-sikkerhedskonference, der senere på ugen finder sted i Las Vegas.
Her vil it-konsulenten Ruben Santamarta forklare, hvordan det angiveligt er lykkedes ham at finde en metode, hvorpå hackere kan overtage kontrollen med et passagerfly ved at infiltrere flyets wifi-forbindelse. En trussel som it- og terroreksperter har frygtet i de senere år, i takt med at flere luftfartsselskaber installerer wifi i deres fly.




























