Forestil dig, at du er med til en konkurrence for ædedolke. Den, der får proppet flest hot dogs i maven, mens konkurrencen står på, vinder. Taberen skal findes blandt dem, som ikke er hurtige nok til at skrabe mad indenbords.
Det er lidt sådan flyselskaberne på lavprismarkedet agerer nu. Forskellen er bare, at der ikke er tale om hot dogs, men at konkurrencen går ud på at spise markedsandele og passagerer ved at åbne nye flyruter. Vinderen er den, der spiser mest og på den led får konsolideret sin position, mens taberne af konkurrencen formentlig kommer til at have udspillet sin rolle på markedet i løbet af 2010.




























