Er du vild med sprøde croissants og en skoldhed cafelatte, så er der godt nyt. Fra september åbner det engelske lavprisselskab easyJet nemlig en ny lavprisrute fra København til den franske hovedstads største og mest centrale lufthavn, Charles de Gaulle (CDG).
”Vi er glade for nu at kunne tilbyde passagererne en daglig lavprisforbindelse mellem København og Paris CDG, hvor kun de gamle, nationale flyselskaber SAS og Air France flyver direkte i dag. Paris er en yderst vigtig destination for både danske turister med hang til storbyferier og forretningsrejsende, der kan spare store beløb på at rejse med easyJet,” siger Thomas Haagensen, easyJets Regional General Manager i Nordeuropa.




























