Et flyselskab kan være svært at få i tale. Personlig betjening af kunderne er skubbet i baggrunden til fordel for diverse menuer på hjemmesiderne, hvor man kan finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål – eller som det heder på udenlandsk: FAQ (Frequently Asked Questions).
Men SAS har valgt en løsning, der ligger mellem det rene robotsvar og et rigtigt menneske. Nemlig robotkvinden Eva, der nu i halvandet år har siddet i en prominent placering på sas.dk.



























