Det svenske skisportssted Idre Fjäll står til skisæsonen 2011/12 klar med en ny stor restaurant på toppen af det ’bjerg’, hvorfra alle pisterne fører ned.
LÆS ARTIKEL Så hurtigt kan dine børn lære at stå på ski
Idre Fjälls gæster har i flere år efterspurgt muligheden for at kunne varme sig i en centralt placeret restaurant, og derfor er den nye toprestaurant en oplagt investering, fortæller Joacim Johansson fra Idre Fjälls pressekontakt. Der vil være plads til 240 siddende gæster, der kan nyde den fænomenale udsigt til Norge og Grövelsjöfjällen, og måltider, der efter sigende kommer til at tage udgangspunkt i lokale råvarer og specialiteter.
Bakkerne forlænget med 30 procent
Restauranten åbner officielt den 15. december og har kostet godt 21 millioner danske kroner at bygge. Samtidig har Idre Fjäll også givet den en skalle med en 65 millioner kroners udvidelse af skiterrænet mod øst. Det har blandt andet udmøntet sig i en ny seksstolslift og en forlængelse af nogle af bakkerne med hele 30 procent.




























