De har drønet nedad tusindvis af pistekilometer over hele verden, og alle har de deres bud på, hvor det er bedst at stå på ski. Og hvis nogen kan betegnes som eksperter på ski, må det være denne lille snebuket af dygtige skiløbere, som giver deres bedste råd om fede skidestinationer videre til dig.
Turengårtil.dk har bedt seks erfarne skiløbere om at afsløre deres favoritdestinationer indenfor tre forskellige kategorier. Med familien på ski, med fartdjævlen på ski samt deres absolutte drømmedestination.




























