Ingen ved, hvor de kommer fra. Men USA oplever for tiden en invasion uden lige af væggelus – bed bugs. Den by, der er hårdest ramt, er New York, og luseinvasionen rammer både høj og lav.
Flere modeforretninger har været nødt til at lukke i kortere tid, mens lusejægerne blev sat ind, og de små kryb hærger også både skoler og dyre hoteller, skriver New York Times. Udbruddet af væggelus kommer ikke mindst fra lufthavnshoteller, så folks stigende rejselyst mellem kontinenterne får en del af skylden.




























