Min første rejse …
Var en tur til England i telt med mine forældre og søster. Jeg husker i glimt, at vi går rundt på en af de velbevarede borge, og at min søster og mor læser højt, hvad der står på diverse skilte, som jeg endnu ikke kan finde hoved og hale i. Jeg husker, at jeg havde fornemmelsen af, at det forekom mig umuligt at lære.
Mikael Bertelsen: »På rejser medbringer jeg altid mit næsehorn«Min bedste rejse ... Var to uger i Marokko med min kæreste. Vi ankom til Marrakech ved midnat, og jeg blev grundangst ved at blive ført gennem bydelen Medinas små snævre og dunkle gader af unge og meget entusiastiske marokkanske drenge. Jeg var næsten overbevist om, at de førte os i et baghold eller direkte til den lokale afdeling af al-Qaeda. Men vi nåede selvfølgelig i fred og fordragelighed til vores Riad, hvor vi de næste dage boede som royale.
Vi lejede en bil og kørte ud til kysten, og jeg kan uden at fornærme nogen sige, at de kører som sindssyge, og at de alle sammen er enige om, at hornet som udgangspunkt skal være i bund. Vi kørte mod Agadir, byen med de blå tage, og videre ned ad kysten for derefter at vende køleren mod Sahara og Atlas-bjergene. Jeg var forundret over at se den store forskel, der var mellem de turistinficerede byer og de støvede landsbyer, hvor bønder kom trækkende med æsler læsset med uforståeligt store mængder træ.
